Forældrebrev

Kære forældre i børnehaven

Nu er de yngste børn begyndt i skole, vi kan høre latter og leg fra skolegården, hvor er det dejligt.

Der er også flere børn i børnehaven, vi har sat ekstra personale på I vil møde Sarah fra 7.00 til 9.00, hun vil hjælpe med at tage imod børnene, især på Lilla stue. Vi vil stadig rigtig gerne vide hvornår I henter jeres børn, da det gør vores planlægning lettere, og sikre at vi har personale nok på stuerne.

Tiden går alt for hurtigt, det opdager man pludselig, når Joan kommer og fortæller at hun går på efterløn den 12. marts. Joan har ALTID været i børnehaven😊 faktisk i 38 år. Jeg vil senere skrive et brev om hvordan vi vil holde afslutning for Joan.

I Joans stilling har vi ansat Tine Poulsen, hun er uddannet pædagog og bor i Tranum, sammen med sin familie der består at to små drenge og deres far Micklas. Tine har før arbejdet i børnehaven i yngstegruppen. Vi glæder os til at byde Tine ”velkommen tilbage” 😊

                                     Vi holder fastelavnsfest i børnehaven den 19/2 om formiddagen. Vi plejer at holde en fastelavnsfest, hvor I forældre har mulighed for at deltage, ofte har vi holdt den i forsamlingshuset.

Men pga. Corona holder vi i år festen i de to grupper og desværre uden mulighed for gæster. Festen bliver dog helt som traditionen er, med udklædning, tøndeslagning, kroning og spisning af fastelavnsboller. Børnene skal møde udklædte, eller have udklædningstøj med, så pynter vi op og holder en dejlig fest.

Det er svært at holde styr på jeres børns tøj, når I ikke kommer ind i garderoben (det gælder Lilla børn) derfor vil vi hver fredag give jer børnenes kasse og alt det som er på knagen, med hjem. Så kan I fylde den op, og sikkert også nemmere holde styr på hvad der mangler. Vær opmærksom på ekstra varme trøjer, og skiftetøj.

                                                                                    Mange hilsner fra                                                                                      
   AnneMarie