Sprogvurdering

I Børnehaven Landsbyhaven foretager vi sprogvurdering på alle 3-årige børn. Formålet med sprogvurderingen er at få indblik i barnets sproglige kompetencer og hvor vi evt. skal sætte ind for at støtte barnet. Når vi sidder sammen med barnet omkring det sproglige materiale, der er udgangspunktet for spørgsmål og samtale, får vi ideer til hvilke aktiviteter og lege, materialer og sange vi kan bringe i spil for at hjælpe lige netop dette barn videre i dets sproglige udvikling. Når vi ser resultatet af sprogvurderingen får vi yderligere indblik.

Love og bekendtgørelser

I Den styrkede pædagogiske læreplan, der er en del af den lovmæssige ramme vi arbejder under, er der bl.a. beskrevet seks læreplanstemaer, hvor det ene omhandler kommunikation og sprog.

Heri beskrives to pædagogiske mål:

  • “Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.”
  • “Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.”

I beskrivelsen lægges der bl.a. vægt på de voksne som sproglige rollemodeller, og at sprog læres, udvikles og bruges i interaktion med andre i fællesskaber.

På Jammerbugt Kommunes hjemmeside står der bla. følgende om mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende indsats:

“Udviklingen af sproglige og kommunikative kompetencer er en grundlæggende del af barnets almene udvikling. Sproget er basis for læring, og sproget er en vigtigt forudsætning for barnets evne til at sætte ord på tanker, behov og følelser samt til at deltage i leg med kammerater og indgå i sociale fællesskaber. Det er ligeledes vigtigt, at alle børn i forbindelse med skolestart har de grundlæggende sproglige kompetencer til at opnå læring. Derfor er det en væsentlig opgave for kommunens dagtilbud at understøtte alle børns sproglige udvikling.”

I Jammerbugt Kommune skal alle børn sprogvurderes når de er tre år. Dette foregår altid i samarbejde med forældrene og med forældrenes accept.

Det er vigtigt at understrege at sprogvurderingen ikke er en test, men et redskab til at synliggøre hvor det pædagogiske personale skal sætte ind med sprogstimulering.

Hvordan gør vi?

Når børnene er faldet godt til i børnehaven, typisk når de er lidt over tre år, henvender vi os til forældrene, om vi må lave en sprogvurdering på deres barn. Når forældrene har givet deres accept, inviterer vi barnet ind for at “spille et spil”, hvor de skal se på billeder i en mappe og svare på spørgsmål hertil. Det kan fx være to billeder, hvor det ene illustrerer et barn der spiser og det andet et barn der drikker. Den voksne siger: “Pigen spiser, hvad gør drengen?” Hvis barnet har svært ved dette spørgsmål og måske generelt har vanskeligt ved verber (gøre-ord), kan vi senere have fokus på dette, når vi spiser madpakker, leger med dem i legekøkkenet, leger med fingerdukker der spiser, drikker osv. Vi leger læring ind og har det hyggeligt imens. En anden type spørgsmål kan tage udgangspunkt i fire billeder med en mand og hans bil. Spørgsmål: “peg på billedet, hvor manden står bag ved bilen”. Har barnet svært ved denne type spørgsmål leger vi lege med udgangspunkt i begreber som bagved, ovenpå, foran osv. (forholdsord). Fx: “Kan du tage legoklodsen der ligger ovenpå stolen, under, bagved...”.

Vi prioriterer at være to voksne sammen om at lave sprogvurderingen. Dette gør vi for at det er så tryg en situation som muligt for barnet. Den ene af os sidder sammen med barnet, kigger i billederne i mappen og hjælper barnet med at forstå opgaven, gentager evt. spørgsmålet. Den anden voksne sidder ved computeren og taster barnets svar ind. Der ligger også en forældrebesvarelse i materialet. Til slut giver sprogvurderingsprogrammet en vurdering af, hvor barnet er i dets sproglige udvikling. Efterfølgende har vi et kort møde med forældrene, hvor vi gennemgår resultatet og snakker om, hvordan vi både i børnehaven og hjemme fortsat kan støtte barnet i dets sproglige udvikling. Viser sprogvurderingen at barnet har nogle sproglige vanskeligheder, inddrager vi talepædagogen for at få råd og vejledning.

Hvad oplever vi?

Sprogvurderingerne hjælper os med at holde fokus på vores sprogstimulering af børnene. Det er tydeligt for os, hvad der skal stimuleres og via vores faglige indsigt ved vi, hvordan vi skal gøre det.

Sproget, både det verbale og nonverbale, er altid med os og hver en stund kan derfor bruges som udgangspunkt for sproglig stimulering.

I de daglige rutiner med børnene, som fx når børnene skal tage tøj på i garderoben, bruger vi ord og begreber som: lynlås, knap og snørrebånd, modsætninger som “tøj af”/“tøj på”, “lyne ned/lyne op”, kold/varm, tør/våd, stor/lille, vi snakker om farver, hvad “grisetæer” er og meget mere. Dette læres i en naturlig sammenhæng.

Det er med at give og tage sig god tid, for der er meget “guld” gemt i selv den mindste hverdagsrutine.

Når børnene leger bruger de sproget, men nogle gange er det ikke så let. Måske går de i stå i legen, fordi de mangler ord og begreber. Så kan vi voksne tilbyde dem ord og sætninger, der kan hjælpe dem videre i deres leg. Børnene kan også komme i konflikter, der måske udspringer af sproglige (både verbale og nonverbale) misforståelser. Her kan vi ligeledes tilbyde dem andre ord og “oversætte”, hvad der måske kan ligge bagved det, der er gjort eller sagt. “Du er dum”, betyder måske i virkeligheden bare “jeg synes noget andet” eller “jeg vil også gerne være med”.

Sang, musik, rim og remser, drama, fortælling og læsning er aktiviteter, der allesammen er af sprogstimulerende karakter og vi vægter disse højt i børnehaven. Et eksempel på et konkret sprogstimulerende arbejde i yngstegruppen, er arbejdet med bogen: “Mis med de blå øjne” af Egon Mathiesen. Vi har læst den mange gange for børnene, med betoning af ord, fagter og mimik. Børnene kan efterhånden flere af passagerne “udenad” og “læser med”. Vi dykker dybere ned i bogens univers ved at lege den: Mis går rask afsted, pindsvinet ruller sig sammen, vi hopper rundt og fanger mus, osv. Vi kigger i spejlet (mis spejler sig i en sø) og ser hvordan det ser ud, når vi laver forskellige grimasser og udforsker hvilke lyde man kan lave, når man laver grimasserne (mundgymnastik). Vi synger sange og siger rim og remser om mus og katte, lærer fakta om de dyr, der er i bogen og går på biblioteket. Vi folder på denne måde sproget ud for børnene og kommer i dybden med både ord, begreber og temaer.

yngstegruppen 99

Yngstegruppen