Børnehaven landsbyhaven

Om Børnehaven

Børnehaven Landsbyhaven er en lille selvejende børnehave, beliggende lige midt i Birkelse tæt på skov og å.

​Børnene er fordelt på to stuer

Yngste gruppen, er den stue børnene bliver modtaget på, når de begynder i børnehaven. Yngste gruppen har lokaler i vores væksthus - den har egen gårdhave og legeplads.

Senere flytter børnene op på Lilla stue, som har et stort og dejligt lokale med et helt særligt lys. Vi har et stort køkken, der også fungerer som opholdsrum for alle børn.

Der er altid mulighed for, at børnene kan opholde sig i hele huset

Vores legeplads er opdelt i tre områder med mange træer, legeredskaber og hyggekroge. Vi betragter også den omkringliggende skov og byens anlæg med multibane som en integreret del af vores daglige legeområde.

I vores lokalområde er der mange udflugtsmål b.la. Ugleskoven, legepladsen i Ryaa, banestien til Søborg sø og Birkelse Naturfælled. Vi tager ofte på tur, gerne med vores cykler som transportmiddel.

De ældste børn i børnehaven svømmer i Aabybro svømmehal. Det er en ugentlig begivenhed, som vi glæder os til, også der bruger vi vores cykler som transportmiddel.

Musik har stor prioritet i vores børnehave

Alle børn reagerer på musik. De har en naturlig musikalsk udtrykslyst og glæde. De “synger” før de taler og “danser” før de går. Børn er med andre ord født med musikalske anlæg og forudsætninger for at tilegne sig musik. Børnene “gør det bare”, det med musikken. De synger, danser, klapper, spiller, laver rytmer, kommunikerer og efterligner al mulig lyd og sprog. Når vi fordyber os i musik med børnene, laver vi ikke blot en investering i børnenes musikalske kompetenceudvikling. Vi understøtter også deres generelle trivsel og udvikling, da musikalsk stimulering også styrker den sociale, sproglige, motoriske og sansemæssige udvikling. Musik og glæden herved er et mål i sig selv, men som et herligt “biprodukt” udvikler musik os som mennesker og styrker fællesskabsfølelsen.

Som en del af vores musik glæde, har vi et rigtig godt samarbejde med Birkelse plejecenter, hvor vi ofte kommer og laver sang og musik med beboerne.

Læs meget mere om Landsbyhaven på hjemmesiden, under vores målsætning og læreplaner.​

Find os her

​Terpsvej 5, Birkelse, 9440 Aabybro

Rutevejledning

Find os på Facebook

Vi opdaterer jævnligt vores Facebook profil​.

Følg med i vores nyheder og aktiviteter.

Har du spørgsmål eller ​ønsker du at høre nærmere?

Den Selvejende Børnehave Landsbyhaven

Terpsvej 5, Birkelse
​9440 Aabybro

Klik her for rutevejledning

CVR: 21786144

Kontaktoplysninger

Telefon: 29 48 07 25

(Anne Marie privat 61 76 59 88)

E-mail: info@landsbyhaven.dk

Åbningstider

Fra 6.00 til 17.00 (fredag til 16.30)​

Lys, lyd, farver er en forudsætning for at børn og voksne trives. Vores stuer er indrettet med materialer der har en støjdæmpende funktion, både i gulvbelægningen og lofterne. Det har stor betydning for os at lokalerne er præget af en hjemlig indretning, med muligheder for kreative aktiviteter.