Spørgsmål:
“peg på billedet, hvor manden står bag ved bilen”. Har barnet svært ved denne type spørgsmål leger vi lege med udgangspunkt i begreber som bagved, ovenpå, foran osv. (forholdsord). Fx: “Kan du tage legoklodsen der ligger ovenpå stolen, under, bagved...”.
Vi prioriterer at være to voksne sammen om at lave sprogvurderingen. Dette gør vi for at det er så tryg en situation som muligt for barnet. Den ene af os sidder sammen med barnet, kigger i billederne i mappen og hjælper barnet med at forstå opgaven, gentager evt. spørgsmålet. Den anden voksne sidder ved computeren og taster barnets svar ind. Der ligger også en forældrebesvarelse i materialet.
Til slut giver sprogvurderingsprogrammet en vurdering af, hvor barnet er i dets sproglige udvikling. Efterfølgende har vi et kort møde med forældrene, hvor vi gennemgår resultatet og snakker om, hvordan vi både i børnehaven og hjemme fortsat kan støtte barnet i dets sproglige udvikling. Viser sprogvurderingen at barnet har nogle sproglige vanskeligheder, inddrager vi talepædagogen for at få råd og vejledning.
Hvad oplever vi?
Sprogvurderingerne hjælper os med at holde fokus på vores sprogstimulering af børnene. Det er tydeligt for os, hvad der skal stimuleres og via vores faglige indsigt ved vi, hvordan vi skal gøre det.
Sproget, både det verbale og nonverbale, er altid med os og hver en stund kan derfor bruges som udgangspunkt for sproglig stimulering.
I de daglige rutiner med børnene, som fx når børnene skal tage tøj på i garderoben, bruger vi ord og begreber som: lynlås, knap og snørebånd, modsætninger som “tøj af”/“tøj på”, “lyne ned/lyne op”, kold/varm, tør/våd, stor/lille, vi snakker om farver, hvad “grisetæer” er og meget mere. Dette læres i en naturlig sammenhæng.
Det er med at give og tage sig god tid, for der er meget “guld” gemt i selv den mindste hverdagsrutine.
Når børnene leger bruger de sproget, men nogle gange er det ikke så let. Måske går de i stå i legen, fordi de mangler ord og begreber. Så kan vi voksne tilbyde dem ord og sætninger, der kan hjælpe dem videre i deres leg. Børnene kan også komme i konflikter, der måske udspringer af sproglige (både verbale og nonverbale) misforståelser. Her kan vi ligeledes tilbyde dem andre ord og “oversætte”, hvad der måske kan ligge bagved det, der er gjort eller sagt. “Du er dum”, betyder måske i virkeligheden bare “jeg synes noget andet” eller “jeg vil også gerne være med”.
Sang, musik, rim og remser, drama, fortælling og læsning er aktiviteter, der allesammen er af sprogstimulerende karakter og vi vægter disse højt i børnehaven. Et eksempel på et konkret sprogstimulerende arbejde i yngstegruppen, er arbejdet med bogen: “Mis med de blå øjne” af Egon Mathiesen. Vi har læst den mange gange for børnene, med betoning af ord, fagter og mimik. Børnene kan efterhånden flere af passagerne “udenad” og “læser med”.
Vi dykker dybere ned i bogens univers ved at lege den: Mis går rask afsted, pindsvinet ruller sig sammen, vi hopper rundt og fanger mus, osv. Vi kigger i spejlet (mis spejler sig i en sø) og ser hvordan det ser ud, når vi laver forskellige grimasser og udforsker hvilke lyde man kan lave, når man laver grimasserne (mundgymnastik). Vi synger sange og siger rim og remser om mus og katte, lærer fakta om de dyr, der er i bogen og går på biblioteket. Vi folder på denne måde sproget ud for børnene og kommer i dybden med både ord, begreber og temaer.